40 Positive historier fra Høje-Taastrup 2022—23. Knud Anker Iversen
Knud Anker Iversen
Der er mange gode mennesker, initiativer, foreninger, virksomheder og kræfter i Høje-Taastrup. Folk som aktivt gør en indsats for at gavne eller glæde andre. Vores lokale samfund er ofte fyldt med inspirerende historier og mennesker, der gør en forskel. Jeg opfordrer dig til at læse de 40 nye positive historier og opdage de mange skjulte helte og begivenheder, der beriger vores hverdag og kan inspirere os. Vi har alle en unik mulighed for at gøre en positiv forskel for vores samfund og miljø.
40 Positive historier fra Høje-Taastrup 2022—23
Knud Anker Iversen
Knud Anker Iversen
Editor Irina Bjørnø
© Knud Anker Iversen, 2023
ISBN 978-5-0060-4919-2
Created with Ridero smart publishing system
Indledning: Succes forsættes
Vores lokale samfund er ofte fyldt med inspirerende historier og mennesker, der gør en forskel. Jeg opfordrer dig til at læse de efterfølgende 40 nye positive historier og opdage de mange skjulte helte og begivenheder, der beriger vores hverdag og kan inspirere os.
Du kan finde tidlige historier på nettet, købe bogen i MEC (Miljø- og EnergiCentret) eller låne den på biblioteket.
Vi har alle en unik mulighed for at gøre en positiv forskel for vores samfund og vores miljø. Lad os sammen skabe et grønnere og mere bæredygtigt Høje-Taastrup. Her er samling af nogle ideer til, hvordan vi kan engagere os i grønne aktiviteter:
1. Dyrk lokale fødevarer: Opstart en fællesskabshave eller dyrk dine egne grøntsager derhjemme. Det er en fantastisk måde at reducere vores CO2-aftryk og nyde friske, sunde fødevarer.
2. Del transport: Overvej at deltage i samkørsel, bruge offentlig transport, cykle eller gå, når det er muligt. Det reducerer trafikken og udledningen af drivhusgasser.
3. Genbrug og genanvend: Tag aktivt del i genbrugsordninger og sorter dit affald korrekt. Genbrug og genanvendning af materialer reducerer affald og sparer ressourcer og begrænser energiforbrug.
4. Energibesparelse: Vær opmærksom på dit energiforbrug og implementer energibesparende tiltag derhjemme og på arbejdspladsen. Brug energieffektive apparater og sluk elektronik, når det ikke er i brug.
5. Støt grønne initiativer: Engagér dig i lokale organisationer og projekter, der arbejder for bæredygtighed og miljøbeskyttelse. Du kan deltage i frivilligt arbejde, støtte økologiske landbrug eller deltage i oprydning af lokalområdet.
Vi kan lokalt navne Miljø- og EnergiCentret (MEC), RenBy, Danmarkd Naturfredsforening, Cyklistforbundet Vestegnen, Naturplanteskolen.
Sammen kan vi gøre en forskel og skabe et grønnere Høje Taastrup, hvor vi passer på vores miljø og vores fællesskab. Lad os være inspirerende eksempler for hinanden og motivere flere til at deltage i grønne aktiviteter. Sammen kan vi skabe en bæredygtig fremtid!
Læs de 40 nye positive historier fra Høje-Taastrup.
Med venlig hilsen,
Redaktør Irina Bjørnø
Bogen er finansieret med støtte fra Alternativet, København Strorekreds og Høje-Taastrup. Deres bidrag har været altafgørende for at bogen blev en realitet, og kunne trykkes i en høj kvalitet og miljøvenligt.
Historien 80. LIVSKUNST I AL YDMYGHED
Det er ikke altid, at det er blandt de, der fører sig frem og gør sig kostbare, man møder de største livskunstnere. Måske er det stille eksistenser, der bare skal opdages. Jakob Bang Simonsen fra Taastrup hører til blandt de sidste.
Han er ikke den store kunstsælger for hvilken forretningsmand ville bruge næsten et helt år på at lave et fantastisk maleri og så forære det væk?
Jakob Bang Simonsen tænker normalt aldrig i profit når han maler, men elsker at udfolde sit kunstneriske talent. Han har lavet et helt suverænt maleri af Taastrup Helsekost fyldt med en utal af sjove og smukke detaljer. Dorte Andersen, indehaver af Taastrup helsekost på Taastrup Hovedgade, er stolt, beæret og glad for det smukke maleri som hun udstiller i sin butik. Værket blev solgt for et venskabeligt beløb og har fået nogle produkter gratis.
«Billie lærte mig at danse»
Jakob er 44 år og har sine rødder i Nordjylland. At han for snart 10 år siden havnede i Gadehavegård i Taastrup skyldes en russisk kæreste som var fra disse kanter. Det holdt dog ikke så længe, men Jakob kunne godt lide at være her, og hans kunstneriske åre fik et boozt bl. a. ved at deltage i en kreds af croquis-malere i Valby (malerier af nøgne kvindekroppe) og ved at være med i Cafe Paraplyens malergruppe.
Hans eneste kunstuddannelse er diverse kortere kurser, især at nævne et 14 dages ophold på kunsthøjskolen på Ærø, og så har han kunstner-aner idet hans bedsteforældre begge vare malere. Egentlig er han uddannet sociolog, men den uddannelse har ikke ført til et job. Efter uddannelsen har han været frivillig i Cafe Paraplyen, og nu arbejder han i Bilka i Ishøj i et skånejob. Her udfolder han sig med fredage og i weekender at være Billie, der som maskot tager sig af børnene. Gemt i en maskot-dragt overvinder han sin generthed og som han siger «Billie har lært mig at danse».
Kunsten taler
Han vil dog helst ikke tale så meget om sig selv, men kan i timevis fortælle om den unikke proces som det er at male. Han har taget en række fotos af processen med at nå frem til det endelige billede fra Helsekost-butikken. Hans maleri domineret af violette striber har to modsat-rettede effekter: der er en «suge-effekt», hvor man suges ind i butikken med dens detalje-rigdom, men samtidig er der også en «sol-effekt» hvor det stråler ud fra butikken. Som han siger «denne fantastiske butik og Dorte spreder solens stråler ud over hele Taastrup».
Indstilling bliver udstilling
Det er ikke kun Helsekost-butikken der har været under behandling af Jakobs pensel. Han har et righoldigt udbud af malerier som han gerne vil udstille. Ikke for at tjene de store penge, men for at komme ud, udtrykke sig og forhåbentlig gøre andre glade. «Et univers hvor min indstilling kan blive min udstilling». Han viser uddrag af de mange malerier fra flere croquis-billeder til symbolske malerier inspireret af hans tidligere russiske kæreste. Jakob er i øvrigt meget alsidig i sit kunstneriske virke. Udover croquis har han tegnet motiver hentet fra den nordiske mytologi, i et forsøg på at genskabe vikingernes knudrede stil. Under coronaårene malede han samfundssatiriske parodier på krisen, der blev trykt og solgt som postkort.
Jakob lever et nøjsomt liv i en lejlighed og uden bil. Han har dog en passion ud over maleriet: han er «ø-hopper». Han elsker at besøge danske øer f. eks. Fanø, Nekselø, Sejrø, Agersø, Omø, Femø, Askø, Bågø for bare at nævne nogle af dem han har fået stemplet ind i sit «Ø-pas». Bornholm er også med på listen, men det er mest fordi han godt vil være med i Folkemødet hvor han elsker at være en del af debatmiljøet og så overnatter han i et shelter hos onklen, der bor i nærheden af Allinge.
Det er kunst og det er livskunst – og det er vel i grunden ikke så dårligt.
Historien 79. Det kasserede får nyt liv
Når man afleverer affald på genbrugspladsen på Lervangen, kan man tage det, som er for godt til at smide ud og levere det ind i skuret til «Direkte Genbrug».
Hvor det før havnede i Ballerup kommune bliver det nu genbrugt inden for kommunegrænsen. Det er den socialøkonomiske virksomhed Grennessminde, der henter det og sørger for at det får nyt liv. Grennessminde, der ligger på Snubbekorsvej 16—18 er uddannelsessted for elever i et særligt tilrettelagt undervisningsforløb (STU) eller unge der har brug for et skånejob,
Det er Leena der henter tingene. Leena er ansat i fleksjob og har ansvaret for at tingene får nyt liv og præsenteres og sælges i cafeen.
Lidt af hvert
Det kan være meget forskelligt hvad der indgår. Det kan være gamle møbler, service, bøger, malerier, nips, legetøj, køkkenudstyr. Møblerne bliver – under ledelse af værkstedsleder Anette – repareret og flere ting shines op og får et helt nyt og mere indbydende design. Det sker typisk i samarbejde med eleverne. Flere af møblerne i cafeen stammer i øvrigt også fra genbrugspladsen.
Genbrugspladsen bakker op
Medarbejderne på genbrugspladsen er en meget god samarbejdspartner, der opfordrer borgerne til at aflevere brugbare ting i skuret og samtidig holder øje med, at det kun er Grennessminde, der henter tingene. Flere af dem har i øvrigt været på besøg på Grennessminde og set hvordan de ellers kasserede ting stråler. Leena, der egentlig er uddannet gartner, har et særlig kreativ åre og sørger for at varerne altid står præsentabelt og at man som gæst ikke møder de samme ting hver gang.
Også kunderne i cafeen har taget godt imod at cafeen også er en genbrugsbutik. Siden de startede i eftersommeren 2022 har der været et stigende salg. I forbindelse med et nyt økonomisystem vil de sørge for at få synliggjort hvor meget genbrugssalget bidrager til stedets økonomi.
vinder-vinder-vinder-vinder
Genbrugsaktiviteten går over hele året. I vinterhalvåret lukkes halvdelen af cafeen ned og så kan eleverne og medarbejdere koncentrere sig om at få gjort noget mere ved tingene så de repareres, males og pudses op.
Der er altså tale om en fire gange vinder-historie: kasserede ting får nyt liv, kursisterne får et tættere forhold til ressourcer og genbrug, en fleks-medarbejder får et meningsfuldt job og Grennessminde får en ekstra indtægtskilde.
Læs mere her www.gminde.dk
Historien 78. Mindre bolig – mere fællesskab
Mindre bolig, men mere fællesskab. Det er tankegangen bag «Plushusene» der ligger i Nærheden i Hedehusene. De kalder det for Fremtidens bæredygtige bofællesskab, for der er tænkt meget i vedligeholdelsesfrit byggeri og energibesparelser, der kan mærkes.
Her er der 139 lejeboliger – etageboliger og rækkehuse. Boligerne er ikke så store. De mindste er 60 – de største er 110 m2 (dem er der kun 18 af). Men til gengæld er der ikke sparet på alt det ude omkring boligen. De blev indviet i 2019. Målgruppen er børnefamilier og +55.
Der er lidt af hvert
Der er et fælleshus/festsal på 650 m2, en stor spisesal til 80 mennesker med tilhørende produktionskøkken. Her kan beboerne – efter at være blevet instrueret i brugen – på skift stå for madlavning.
Der er fittnesrum med løbebånd, cykler, håndvægte mv. Et atelier hvor man bl. a, kan tegne og male, der er en multisal med basketkurv, badmintonnet og bordtennisbord. Der er børnerum samt en lounge hvor de voksne kan læse dagens avis. Der er et værksted hvor man kan reparere cyklen eller lave en fuglekasse. Der er en udlånsordning for værktøj så man er fri for at have sit eget. Der er et stort fælles orangeri og højbede. Der er endda også en delebilsordning med elbiler. Endelig er der 3 gæsteværelser så man kan have overnattende gæster uden selv at skulle have et ekstra værelse.
Et bevidst valg
En af beboerne er Jens Wiene, som – sammen med sin kone Marianne – bevidst har opsøgt stedet. De boede før i Gentofte.
– Når vi har lejet os ind her er det netop fordi vi søger fællesskabet. Ingen af os har lyst til – på vores gamle dage – at sidde isoleret i et stort hus. Vi har bevidst søgt et sted hvor generationer er blandede. Det er altså ikke et seniorfællesskab.
Vi er en del af et fællesskab men vi kan også til hver en tid søge tilbage til vores lejlighed og være os selv. Der er et meget fint fællesskab her og vi nyder at kunne mødes med andre i f. eks. den store spisesal eller ude på terrassen.
Prisen på lejligheden svarer vel nogenlunde til hvad vi ellers skulle betale for en lejelejlighed i den standard. Energiforbrug er meget lavt – vi har 80 m2 og betaler samlet ca 700 pr måned for al vores forbrug.
Modtræk til ensomheden
Plushusene kan ses som et boligmæssigt modtræk til singlelivet og ensomheden.
Der er p.t. seks Plushuse i Danmark og der forventes yderligere opført 10—12 Plushuse-bofællesskaber i Danmark med i alt ca. 2000 boliger. De vil blive placeret i naturskønne omgivelser i udkanten af større byer. Bebyggelserne miljøcertificeres efter DGNB-standard på guld niveau.
Man kan læse mere om det på www.plushusene.dk
Historien 77. Gode naboer – lys i mørket
På billedet: Hanne (t.v.) og Irina Bjørnø
Gode og hjælpsomme naboer er altid en positiv historie. Dem er der heldigvis mange af. Vi bringer en her erfaret af Irina Bjørnø fra Sengeløse.
I januar i år kom jeg meget uheldigt afsted på min sædvanlige gåtur i Sengeløse Naturpark Den sti som jeg betrådte var endnu ikke færdiggjort, men der var ingen tegn på, at det var farligt, at færdes der.. Jeg gled og faldt ned. På vejen ned i bunden af den tidligere grusgrav ramte jeg et par sten, og derfor blev hud i mit ansigt revet af.
På en eller anden måde lykkedes det mig at rejse mig op og gå hjem. Det tog mig 2—3 timer. Derhjemme indså jeg, at jeg ikke kunne klare situationen alene og forsøgte at få hjælp fra forskellige venner, men ingen kunne.
Jeg var fortvivlet og min bevidsthed var uklar – jeg havde en alvorlig hjernerystelse på det tidspunkt. Jeg rensede skidtet på køkkengulvet og begyndte at ringe til mine naboer. For mig det var grænseoverskridende at forstyrre mine naboer i en velfortjent weekend, men det var ikke andre udveje. Og der skete et mirakel! Mine gode naboer kom mig til undsætning.
Naboerne rykkede bare
Jakob, Christian og Ricky forlod deres børn og huslige pligter og kom straks til mig. De organiserede selvkørsel til Glostrup Hospital, da der viste sig at, der var lang ventetid på nødtelefonnummeret. Jakob og Christian tog mig to gange på den ulykkelige dag til hospitalet i Glostrup. Vi ventede ikke på en ambulance – jeg nærmest skreg af smerte i min forvredne og snoede arm. Jeg følte mig meget syg i bilen.
På hospitalet forlod mine kære naboer mig ikke, men ventede tålmodigt på, at min arm blev sat på led igen og kørte mig hjem. Jeg var nødt til at forstyrre dem to gange på én dag, men mine vidunderlige naboer hjalp mig tålmodigt og opmuntrede mig undervejs.
Dagen efter blev der etableret en hjælpegruppe, der tog ansvaret for mig, og mine kære naboer begyndte at ringe til mig jævnligt og bringe mig de nødvendige indkøb og medicin. Jeg har været låst fast hjemme med hjerterystelsen og kvæstelserne efter ulykken i Naturparken. Min veninde fra Hedehusene kom forbi med en gryde dejlig suppe. I en hel måned lå jeg hjemme i sengen, mit hoved summede, min arm gjorde ondt, og de brækkede ribben gjorde det svært at trække vejret, men jeg har mærket daglig hjælp og støtte fra mine naboer. De besøgte mig, de ringede til mig, de støttede mig i min fremgang.
De gode mennesker er overalt
Det er meget vigtigt i vores liv bare at vide, at der bor rigtig gode mennesker omkring os, som er parate at hjælpe i svære tider, og som du kan stole på. Jeg oplevede dette selv. Jeg har vidunderlige naboer. Jeg ønsker alle at kunne have sådanne vidunderlige mennesker som Jakob, Ricky, Christian, Inger, Hanne, Christina og Mikhael som naboer.
Sengeløse er en lille landsby. Jeg har boet her de sidste 30 år. Og jeg ved, at der bor vidunderlige mennesker her, som ikke vil lade en blive alene i livstruende situationer og de vil komme til redning i det rette øjeblik. Tak, mine kære naboer! I har et hjerte af guld. I er sande kristne sjæle. I er rigtige gode Mennesker.
Nu befinder vi os i en svær tidsperiode allesammen – der er en krig i Europa, en energikrise, en klimakrise bl. a.. Men når så gode mennesker bor i nærheden, ved jeg, at vi vil overkomme alle strabadser. Vi kan gøre det. Sammen.
Historien 76. Kulturhus fra 7 til 22
Biblioteket – Taastrup som Hedehusene – er en god historie som vi bør skønne på – og som er åbent det meste af døgnet. Der er åbent fra kl. 7 og der lukkes kl. 22. I tidsrummet kl. 10—18 er der medarbejdere, men før og efter kan man komme ind v.h.a. sit sundhedskort. Og sådan har det været i godt 5 år.
Om det siger bibliotekschef Mia Keinicke:
«Der har ikke været problemer med selvbetjent bibliotek i form af uhensigtsmæssig brug eller hærværk.
I enkelte tilfælde har HTK vagten været forbi, et par stole er ødelagt, men vi har ikke oplevet, at f. eks. grupper af unge har anvendt bibliotekerne som fest- eller hæng-ud sted. Så jeg vil betegne selvbetjent bibliotek som problemløst og en god måde at udvide åbningstiden på.
Vi har ikke fået flere besøgende, det tal ligger ret stabilt, men det har givet biblioteksbrugerne mulighed for at komme i andre tidsrum på biblioteket.
Mange brugere i den selvbetjente tid kommer i øvrigt i den betjente tid og bliver flere timer på bibliotekerne. Rigtig mange studerende bruger Taastrup i den selvbetjente tid, i Hedehusene kommer mange børnefamilier i denne periode. Så der er ingen tvivl om, at den selvbetjente tid er en voldsom serviceforbedring.»
Vi har at gøre med et aktivt kultursted, der søger at følge med tiden i en erkendelse af at et bibliotek er meget andet end et sted, hvor man låner bøger.
Her skal bare nævnes nogle eksempler: workshop for børn der f. eks. vil tegne monstre, alverdens foredrag, fællessang, åben universitet, lytteklub med jazz eller rockmusik, babysang, dokumentar-filmklub, maker space hvor man selv kan arbejde med f. eks. tekstiltryk og produktion af badges.
Læs mere her – https://bibliotek.htk.dk/.
Biblioteket indgår som et af flere kulturhuse: Medborgerhuset, Kulturcentret, Hedehuset og Taastrup Teater og musikhus.
Historien 75. Ombold åbner nye veje
Fodbold kan noget og gør noget – både for mænd og kvinder – unge som ældre. Det er et enkelt spil som alle kan forstå og alle kan deltage i – uanset man er dybt professionel eller man bare kan lide legen med bolden.
Fodbold er meget inkluderende. Eneste krav er at man godt gider lege med. Det er lige nøjagtig det der er rammen omkring «Ombold» som er fodbold, der retter sig mod hjemløse, socialt udsatte og andre, der ikke ellers er organiseret i en klub.
Under mottoet «Fodbold, Fællesskab og Forandring’ har OMBOLD siden 2003 engageret og aktiveret mere end 15.000 voksne, som ikke naturligt opsøger eller er en del af almindelige idrætsforeninger. Spillerne deltager blandt andet i træning, stævner og mesterskaber. Alt sammen organiseret fra Ombold-sekretariatet.
Alle i OMBOLD er engagerede fodboldboldspillere eller frivillige, der er en del af et landsdækkende fodboldfællesskab, hvor man bidrager med det, man kan.
Skulle lukkes, men…
Også i Høje-Taastrup er der gang i Ombold. Oprindeligt var det et projekt understøttet af Nordea-fonden og organisatorisk placeret i Sundhedsfællesskabet. Sundhedsfællesskabet er et samarbejde mellem fire kommuner (Høje-Taastrup, Rødovre, Glostrup og Albertslund), der er gået sammen om at gennemføre forskellige motions- og sundhedsfremmende initiativer målrettet psykisk sårbare borgere.. Kampene og træningen foregik på Taastrup FCs baner ved Sydskellet. Ganske populært hvor 10—15 mødte frem og var en del af fællesskabet med de positive sideeffekter det havde.
Men så slap pengene op, og så stoppede et populært og godt initiativ. Sådan foregår det jo tit med «projektmidler». Men ikke med Ombold – og det er den gode historie. Omboldholdet lever videre som et hold i Sundhedsfællesskabet. I samarbejde med Taastrup FC – har Sundhedsfællesskabet fortsat holdet, så de glade fodboldspillere kan mødes på banen igen til foråret.
Folkene bag Ombold var nomineret af Sundhedsfællesskabet til at modtage Handicapprisen i 2022.Det begrunder Mette Philippsberg Jepsen, leder af Sundhedsfællesskabet med at «Det helt særlige ved Ombold er, at de brænder så meget for at sikre, at udsatte borgere kan spille fodbold, at de ikke slipper de samarbejdspartnere, som de ellers helt formelt har afsluttet deres samarbejde med. I Høje Taastrup stablede de f. eks. en lille turnering på benene i juni 2022, og projektsamarbejdet ophørte i november 2021. Målet med turneringen var at rekruttere flere spillere til Sundhedsfællesskabets hold i Taastrup FC.
Derudover følger de stadig løbende op på, om træningen fungerer som den skal, og de har flere gange tilbudt at kigge forbi holdet og give sparring til holdets trænere».
Holdet deltager stadig aktivt i Ombolds Asfalt-liga, som holdet i perioder tager sammen til hver anden uge. Ånden og stemningen ved Ombolds stævner og ligaer er fantastisk.
Historien 74. Juicen i et cirkulært forløb
GroJuice, der ligger på Balderbuen i Hedehusene, laver juice baseret udelukkende på økologiske og biodynamiske råvarer. Råvarerne er f. eks. gulerødder, rødbeder, æbler, agurk, græskar, tomat. De skal som udgangspunkt være lokalt produceret og styret efter sæsonen. Direkte fra gården og ned i flasken. De bliver koldpresset så der ikke mistes næringsindhold ved opvarmning. Dette eneste der ikke er produceret i Danmark er citroner og ingefær, der tilsættes for at styrke smagen.
Historien bliver en tand bedre når de kan fortælle at overskydende frugt- og grøntsagskød (Pulp) fra produktionen leveres tilbage til landbruget. Det leveres til det økologiske landbrug Hegnsholt i Lejre. Her bliver pulpen brugt som foder til grisene og hønsene.
En ekstra cirkulær tur
Som et ekstremt eksempel på cirkulationen fortæller direktør Thomas Holm om at de leverede græskarpulp til grisene. Kernerne røg igennem grisene og så kom der nye græskar. De græskar kunne Hegnsholt så levere tilbage til GroJuice.
Glasflaskerne som der tappes i er i øvrigt lavet af genbrugsglas tilsat kalksten, sand og natriumkarbonat (salt), og er således 100% naturlige. Flaskerne kommer fra nærliggende glasværker enten i Danmark eller Nord-Tyskland.
En god del af juicen sælges via web-handel og emballagen her er fremstillet af bionedbrydelige genbrugsmaterialer.
De vokser bare
Hovedparten af juicerne sælges til restauranter, helsebutikker, cafeer og virksomheder der har en særlig leverance af juicer, der skal styrke deres sundhedsprofil.
GroJuice har eksisteret siden 2016 og det er gået frem for hvert år. Omsætningen for 2021 var 78% højere end året før, fortæller den tilfredse direktør. Der er fem medarbejdere.
Som de siger «Vi forsøger ikke at redde verden, men vi tror på at den lille forskel betyder noget.»
Historien 73. Når det danske sprog forsvinder…
På billedet: Liudmila sammen med Irina Bjørnø
Det kan være ensomt at blive ældre og man vil skønne på en besøgsven. Det er dog en tand værre hvis man som ældre har en to-sproglig baggrund og i stigende grad mister evnen til at tale dansk.
Det er præcis det forhold som organisationen «Besøg på Modersmål» tager højde for.
I Høje-Taastrup har vi flere ældre med udenlandsk baggrund som savner en besøgsven der taler deres oprindelige modersmål. Således også Liudmila, som bor på Kingosvej i Taastrup i en to-værelses lejlighed. Hun er dement, og hendes danskkundskaber er næsten væk. Hun skal plejes med medicin og mad 3 gange dagligt. Hendes magre krop er fyldt med smerte i fingre og led – men uden fornuftig kommunikation kan plejepersonalet misforstå hendes signaler.
Dansk er væk fra hendes hjerne, og kun russisk tilbage. Har hun spist nok? Har hun ondt? Uden kommunikation er der ikke rigtig pleje og trivsel. Hun føler sig ensom og tabt med sine to katte.
Hun profiterer af «Besøg på Modersmål» idet Irina, der også har russiske rødder besøger hende 1—2 gang om ugen (med enkelte pauser). De to oplever sammen fællesskab, falder i god snak om Liudmilas liv. Hun smiler og smågriner, og spiser hun lidt proteindrik. De læser bøger på russisk sammen og ser gamle film.
Et godt helbred afhænger jo ikke kun af den fysiske tilstand, men også af humør, af kommunikation med venner, som ofte bliver færre og færre blandt ældre.
Vejen til et social bæredygtigt seniorliv for sårbare og udsatte grupper af ældre går gennem en ny tankegang, som handler om tid, nærvær, empati, omsorg, medbestemmelse og godt hverdagsliv.
Vi har i Høje-Taastrup kommune en gruppe sårbare og udsætte ældre borgere med specielle behov – og den gruppe vil vokse i fremtiden. Foreningen “ Besøg på modersmål’ er en fin løsning for beboerne med specielle behov. Det er nu – med foreningens mellemkomst – for Ludmila at finde en rigtig plads på plejehjem i dag.
P.S.
Når denne bog var under udgivelsen, sovede Liudmila fredeligt på plejehjem. Fred være med hende!
Historien72. DE SKJULTE HANDICAPS GØRES SYNLIGE
Der er mange handicaps som man ikke sådan lige med det samme opdager. Det gælder f. eks. ordblindhed, autisme, tourette, synsnedsættelser, adhd, ptsd, hørehandicap, angst, talehandicap, kroniske smerter, demens, parkinson, hjerneskade, epilepsi mv.
Et skjult handicap kan give en række udfordringer. Det er det forhold som Line Aoussar fra Blåkilde i Taastrup meget aktivt arbejder med og som hun har oplevet en flot opbakning til.
Hun har selv en 7 årig dreng med ADHD og som er lettere retarderet Zakaria (Zako) der er meget begejstret for fodbold, men diagnoserne hæmmer ham i at være sammen med mange i en flok. Hun undersøgte hvordan det står til med specialsport og fandt frem til Høje Taastrup idrætsforening (HTI) hvor næstformanden Ilknur Cecic som tog rigtig godt imod. Hun fangede straks problematikken og påtog sig – da hun selv er en erfaren fodboldspiller – at træne med Zako én til én, da der ikke var noget fodboldhold tilgængelig rettet til hans behov.
Конец ознакомительного фрагмента.
Текст предоставлен ООО «Литрес».
Прочитайте эту книгу целиком, купив полную легальную версию (https://www.litres.ru/book/knud-anker-iversen/40-positive-historier-fra-hoje-taastrup-2022-23-69586087/chitat-onlayn/) на Литрес.
Безопасно оплатить книгу можно банковской картой Visa, MasterCard, Maestro, со счета мобильного телефона, с платежного терминала, в салоне МТС или Связной, через PayPal, WebMoney, Яндекс.Деньги, QIWI Кошелек, бонусными картами или другим удобным Вам способом.